Den mest almindelige type af psoriasis er plaque psoriasis. Men der findes også en række andre typer af psoriasis.
Hvad er psoriasis?
Psoriasis kan opstå overalt på huden, men ses ofte på ydersiden af albuerne, på knæene, i ansigtet eller i hovedbunden.
Psoriasis er en kronisk sygdom (dvs. livslang), men der kan være perioder, hvor sygdommen er helt i ro, og der kan være perioder, hvor sygdommen blusser op og giver mange symptomer. Det er forskelligt fra person til person, hvor mange symptomer man oplever.
Selvom psoriasis især giver symptomer i huden, oplever cirka 1/3 af alle med psoriasis også symptomer i leddene. Det kan være ømme, hævede og stive led fx i hænder, knæ, skuldre eller albuer.
Disse gener kan skyldes inflammation i leddene og være udtryk for psoriasisgigt. Men det er langt fra altid tilfældet, da smerter i leddene også kan opstå af andre årsager.
Tal med din læge
Hvis du oplever smerter i leddene, er det en god ide at tale med din læge om det. Nogle oplever også, at deres psoriasis kan gøre det svært at deltage i hverdagsaktiviteter, fordi sygdommen påvirker dem fysisk eller mentalt. Hvis du oplever det, er det en god ide at tale med din læge, så du kan få hjælp til en god hverdag med psoriasis.
Hvem får psoriasis?
Psoriasis rammer cirka 4-6 % af befolkningen i Danmark. Sygdommen forekommer lige hyppigt hos kvinder og mænd. Psoriasis kan forekomme i alle aldre, men opstår typisk enten i 12-25-års alderen eller omkring 50-års alderen.
Hvorfor opstår psoriasis?
Psoriasis er ikke en smitsom sygdom. Psoriasis er en autoimmun sygdom. Det betyder, at kroppens immunforsvar, som normalt bekæmper virus- eller bakterieinfektioner, vender sig mod kroppens egne celler. Når du har psoriasis, er dit immunforsvar overaktivt, og derfor opstår der en betændelseslignende tilstand (inflammation) i huden.
Vores overhud består af et sammenhængende lag af hudceller, og normalt tager det ca. 1 måned, fra en hudcelle bliver dannet i det nederste lag af overhuden, til den bliver afstødt fra hudens overflade. Når man har psoriasis, tager denne proces kun 3-4 dage. Det betyder, at hudcellerne ikke er fuldt udviklede, når de når hudens overflade, og det fører til ophobning af døde hudceller, der ligner sølvfarvede skæl. Der er også øget blodtilførsel til hudens overflade, hvilket får huden til at blive tykkere og danne hævede, røde, skællende pletter.
Er psoriasis arveligt?
Man ved ikke præcist, hvorfor nogle mennesker udvikler psoriasis, men man ved, at der er en vis arvelighed. Mange med psoriasis har familiemedlemmer, der også har psoriasis. Men det er ikke ensbetydende med, at dit barn får psoriasis, hvis du har sygdommen.
Hvis én forælder har psoriasis, er der omtrent 28 % risiko for, at et barn udvikler sygdommen. Hvis begge forældre har psoriasis, stiger risikoen til 65 %.
Miljø spiller også en rolle
Udover arv spiller miljø også en stor rolle, fx ser man ofte, at symptomerne opstår eller forværres ved infektioner, stress eller psykisk påvirkning (da det kan påvirke immunforsvaret) samt ved rygning, stort alkoholforbrug eller overvægt. Hos kvinder kan hormonelle forandringer i forbindelse med puberteten også spille en rolle.
Kan psoriasis helbredes?
Psoriasis er en kronisk sygdom (det vil sige livslang). Selvom sygdommen ikke kan helbredes, findes der mange forskellige behandlinger, som kan lindre symptomerne:
- Lokalbehandling med cremer og salver
- Lysbehandling
- Systemisk behandling i form af tabletter eller injektioner
- Biologisk behandling
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen psoriasis stilles klinisk, når lægen undersøger din hud. Ofte ser psoriasis så karakteristisk ud, at det er let for lægen at genkende pletterne på din hud som psoriasispletter.
Henvisning til speciallæge
Det kan være, at du bliver henvist til en hudlæge eller en gigtlæge. Hudlægen kan eventuelt tage en hudbiopsi (vævsprøve), hvis der er tvivl om diagnosen. Hudbiopsien bliver undersøgt i et mikroskop.
Hvis du, udover at have symptomer på psoriasis, har smerter eller stive led, bliver du muligvis også henvist til en gigtlæge. Her kan du få foretaget yderligere undersøgelser såsom blodprøver og røntgenundersøgelse for at finde ud af, om du kunne have psoriasisgigt.
Læs mere om psoriasisgigt her.
Giv os din feedback!
Kan du anbefale UCBCares.dk til andre brugere?